De sidste 10 dage har jeg været fokuseret på at forbedre min insulinrespons. Jeg har ikke diabetes, og jeg har ikke lægens ord for at jeg er insulinresistent, men jeg har lavet beregningerne selv, og min krop vidner 100% også om, at der uden tvivl er noget at arbejde med på det punkt.
Det skal lige siges, at denne reset ikke skal forveksles med at være på Keto. Det var eller er på ingen måde et mål for mig. Men at skære ind til benet i en kort periode, kan hjælpe dit system med at resette din insulin. Og det var målet her.
Det er selvfølgelig ikke klaret alene ved 10 dage, men det er alligevel vildt nok at se, hvor meget man faktisk kan opnå på 10 dage. Det var ikke hårdt eller besværligt, og helt klart noget jeg kommer til at gøre løbende – sideløbende med, at jeg naturligvis generelt forsøger at spise og bevæge mig til et blodsukker, der holder sig inden for normalområdet. Når du holder dit blodsukker uden store udsving/spikes, vil det i sig selv, over tid, gøre din insulinrespons bedre. Plus et stabilt blodsukker giver dig en langt langt bedre energi dagen igennem. Og er du overvægtig, vil det formentlig føre til et vægttab. Det hele har gjort sig gældende for mig.
På en måde er det fjollet at tale om stabilt blodsukker. For det er det aldrig, og skal heller ikke være det. Det går op og ned hele tiden, men med stabilt menes inden for det man kalder normalområdet, og evt lidt over, efter et måltid. Det vigtigste er sådan set, at man holder sig fra store udsving, og at blodsukkeret rammer inden for normalområdet igen et par timer efter du har spist.
Men tilbage til de 10 dage. Det hele startede i og for sig i midten af januar, hvor jeg snuppede en menu på MacD. Noget der ind imellem sker i mit liv. Ikke særlig ofte, for jeg ved selvfølgelig godt, at det ikke er et førsteklasses måltid – men mellem os, så elsker jeg simpelthen en Big Mac.
Jeg havde en glukosemåler på, og gennem den, kunne jeg se, hvordan min krop reagerede på den omgang. Jeg fik en almindelig/mellem menu med cola og pomfritter. Helt klassisk.
På billedet her kan du se, hvordan min krop kom på arbejde.
Det tog 4 timer før mit blodsukker var nede i normalområdet igen. 4 timer hvor min krop har knoklet og knoklet. Jeg spikede med 70-80%. Og jeg var sulten efter 15 min.
Lad mig forklare dig lidt dybere om de reaktioner.
- Når du har en god insulinrespons, så tager det ca. 2 timer fra du har spist, til du igen er inden for normalområdet (4-7 mmol). I de 2 timer, vil dit blodsukker naturligt være højere (spike), fordi ja, du har fået sukker/kulhydrat ind i dit system, som kroppen skal have hen de rigtige steder.
- Når du spiser “normal” mad eksempelvis kød, ris og grønt, vil dit blodsukker ofte stige eller spike. Alt efter fordelingen mellem kød, ris og grønt vil det stige mere eller mindre. Spiks under 30% anses for at være ok, sunde, normale. Er det højere, har det konsekvenser. Din krop ældes en lille smule, du lagrer formentlig en del af dine kulhydrater som fedt, fordi din lever ikke kan følge med, du risikerer at energi-crashe nogle timer senere, hvilket kan føre til øget sukkertrang, som så starter hele møllen en gang til.
- Når du oplever hurtig sult efter et måltid, kan det selvfølgelig skyldes at du ikke har spist nok, eller ernæringsmæssigt godt. Begge dele gør sig muligvis gældende med et måltid fra MacD. Men jeg føler nu altid, at jeg er mæt, lige når jeg har spist sådan en portion. Ofte sidder jeg og næsten og tvangsspiser de sidste, nu kolde, pomfritter, bare fordi jeg føler det er spild af penge at lade dem ligge (Kender du det? Suk).
En tidlig sultfornemmelse efter et måltid kan desværre også være tegn på dårligt reguleret insulin. Får når du indtager et måltid med så meget kulhydrat som en luftig burger og en cola er, så overproducerer din krop insulin, fordi den tænker: shiiit hvad er det der kommer der, jeg må på overarbejde og overproducerer insulin, så kroppen kan håndtere alt det sukker der kommer der. Og en så kraftig produktion af insulin giver dig en følelse af sult. Ironisk nok. Men sådan er det.
At se min krops arbejde sort på pink gav mig lidt et wakeup call. For det første svor jeg selvfølgelig, at det var mit sidste måltid på MacD (hvilket aldrig kommer til at holde). Og for det andet viste det mig, at det var tid til igen at have fuldt fokus på min insulinfølsomhed og mit stabile blodsukker. Det gjorde fysisk ondt i min mave, hver gang jeg tjekkede mit blodsukker i de 4 timer. Jeg havde så sygt dårlig samvittighed. Min stakkels krop, hvordan kunne jeg byde den det?
Den bedste måde at starte på
..er den måde der holder for dig. Hvis det er noget du tænker, din krop også kunne trænge til, så skal du finde den måde, der er bedst for dig, og ikke høre så meget på hvad andre siger. Jeg har læst alle mulige protokoller for at arbejde med insulinfølsomhed, og har tænkt længe og dybt over, hvad der kunne give mening for mig, og hvad jeg følte var holdbart som en god start.
Jeg er kødspiser, og det følgende er alene tænkt til inspiration til dig der også er det.
I de 10 dage har jeg ikke fået:
Stivelsesholdige kulhydrater.
Så som ris, pasta, kartofler, brød, mel og korn af nogen slags. I denne kategori finder du også mælkedrikke lavet på blandt andet havre og ris.
Mejerivare.
Såsom mælk, ost, smør.
Tilsat sukker.
Eneste “sukker” jeg tillader i min reset er dadler (i små mængder) og chokolade på 80% af god kvalitet, så det er rent og ikke fyldt med alle mulige ting jeg ikke ved hvad er. Frugt i hel form. Samt i små mængder blendet i eksempelvis min morgensmoothie eller i en kage, men altid i selskab med mange fibre og meget protein.
Raffinerede olier.
Noget jeg helt generelt holder mig langt fra, så lige det var ikke svært. De eneste olier jeg har i mit køkken er koldpresset: extra virgin olivenolie, kokosolie (den der smager af kokos. Dem, der ikke gør, er raffinerede og ikke gode for dig), hørfrøolie og avocadoolie. Der findes flere forskellige gode olier, men de nævnte her er generelt til at få i almindelige supermarkeder.
Ultra forarbejdet fødevare.
I og med, at stort set alle ultra forarbejdede fødevarer indeholder en eller flere af ovenstående kategorier, har de været udelukkede.
Min vej
I de mere restriktive protokoller er alt frugt også fjernet. Og mange gange er varigheden af re-settet på mere end mine 10 dage. Men det her var hvad der gav mening for mig. Det vigtigste for mig var, at finde noget jeg kunne være i 10 dage, og noget jeg kunne vende tilbage til jævnligt, når sociale arrangementer ikke blokerede. Min filosofi er, hellere gøre noget 80% som man kan gøre i mange omgange, eller i lange perioder, end at gøre noget 100% man opgiver undervejs, eller kun gør en enkelt gang.
Der er især to ting, der har været overraskende svære og lærerige.
For det første har jeg ikke fået kaffe. Jeg kan simpelthen ikke drikke sort kaffe. Jeg skal have sødmælk i. (Tidligere var det havremælk, men efter jeg har set hvordan det totalt fucker op i mit blodsukker, er jeg gået over til sødmælk). Damn it jeg har haft hovedpine. Men det var en god øvelse i at rykke mit indtag af kaffe, som også længe har været på min to-do. Før i tiden drak jeg nemlig kaffe som det allerførste om morgenen, hvilket ikke har føltes hensigtsmæssigt i min krop. Fremover drikker jeg det efter jeg har fået morgenmad, for så er det min overbevisning, at min hjerne er mere klar til at håndtere det, koffeinen gør i den.
Den anden ting er den der insulin sult, jeg nævnte før, som jeg bestemt har følt. Ikke fordi min mad ikke var næringsrig eller min portion for lille, men fordi jeg overproducerer insulin, fordi min krop er vant til, at det kræver en vis mængde, for at den kan håndtere den kulhydratholdige mad, der kommer ind.
Det hjalp mig meget at vide, at det var det, der var i gang, når jeg relativt kort tid efter jeg havde spist, var sulten igen. Og ganske rigtig, hvis jeg lige holdt ud i en halv til en hel time, så var der ro på systemet igen, og jeg kunne gå mange mange timer uden at mærke sult. For jeg havde til fulde fået mad nok.
Hvad fik jeg ud af det?
Hverken savnet af kaffe eller insulin sulten forsvandt på 10 dage. Til gengæld mærkede jeg en tydelig forandring i min energi. Jeg sov bedre. Mit gennemsnitlige glukose faldt 0,2 mmol – det er selvfølgelig ikke revolutionerende, men mit gennemsnitlige glukose lå i forvejen pænt og har ligget der det sidste lille år på omkring 5,4. På samme måde faldt mit estimerede A1c/langtidsblodsukker med 0,2 mmol.
En anden interessant ting var, at jeg i de første 3-4 dage havde ca 3% af døgnet i for lavt blodsukker. Du kan se dag 1 og dag 10’s kurver på billederne lidt længere oppe. Uden at være 100% sikker på det, så tænker jeg, at det handler om, at jeg overproducerede insulin, og det derfor crashede, fordi der var “for lidt” sukker/kulhydrat i mit system, i forhold til forventningen/det normale. Efter ca 5 dage var jeg ikke i lavt blodsukker overhovedet. Som det ses på billederne her, af min kurve ganske pæn både den første og sidste dag, men den er alligevel lidt bedre den sidste dag. Og jeg spiste altså stort set ens alle 10 dage. I og med min kost var begrænset til kød og grønsager.
Sidst men ikke mindst, så tabte jeg 1,3 kg på de 10 dage. Og jeg vil gerne understrege, at vægttab på ingen måde var intentionen. En velkommen bonus, jo. Men jeg har spist kage, nødder, chokolade og masser af andre lækre ting i de 10 dage. Har ikke set eller tænkt på kalorier overhovedet. Men det er bare det, der sker, når man har et mere stabilt blodsukker, og spise rigtig mad.
Jeg arbejder på at lave en lidt mere udførlig guide til sådan et insulin-reset, og ikke mindst hvad jeg har spist af gode sunde kager og andre lækkerier, for det er mit eget helt svage punkt. Vi kan alle sammen finde ud af at koge broccoli og dampe en kyllingebryst, og vi ved, at det er sundt. Men det er sgu ikke ret tilfredsstillende, vel? Jeg har i hvert fald brug for en lille dessert hver eneste dag, for at mærke jeg lever mit bedste liv. Jeg deler den selvfølgelig så snart den er færdig.
