Da jeg første gang så den her øvelse, tænkte jeg det var pjat – og jeg scrollede videre.
Men som det altid går, når algoritmen mener, man skal lære noget, dukkede den op igen… og igen. Og fordi jeg er nysgerrig på ALT, der kan optimere søvn, gemte jeg reelen. For så at glemme alt om den. Klassisk.
For nylig begyndte jeg dog at kigge lidt nærmere på mine egne ikke-længre-så-gode-mønstre omkring søvn. Jeg har arbejdet med søvn i mange år – både min egen, andres, og jeg havde endda en webshop med mine børn, der solgte søvnprodukter. Jeg skrev også en e-bog om søvn engang.
Så jeg burde have helt styr på det. Og det havde jeg også – engang. Men så kom der tre år med sene aftenvagter til 23.30, og stille og roligt sneg der sig nogle ting ind, som ikke ligefrem gjorde noget godt for min søvn eller min hjerne.
For eksempel:
Jeg så tv, der skulle holde mig vågen på aftenvagter.
Jeg spillede hjernedøde spil på min telefon både som tidsfordriv og som “beroligende middel”, så jeg kunne falde i søvn bagefter.
Jeg havde for meget lys tændt.
Jeg skulle jævnligt se ind i en computerskærm.
Det hele er elendige vaner for søvnen. Og jeg vidste det. Men jeg gjorde det alligevel. Fordi… livet…og jobbet
Samtidig var mit lydbogsforbrug stukket helt af. Dels til at falde i søvn til, det er for så vidt en ok måde, at berolige hjernen på. MEN når jeg vågnede om natten for vende mig, tisse eller bare vågnede, var jeg blevet så afhængig af at lytte til noget, at jeg, begyndte jeg at spole tilbage, lede efter det rigtige sted og sætte det på igen. Jeg kunne ikke længere blot lægge mig til at sove igen. Det er den slags små dumme handlinger der hurtigt bliver et skråplan, men helt ærlig, jeg orkede ikke lige at gøre noget ved det, for det virkede jo, jeg sov!
En aften fik jeg en af de der “nu ser du lige dig selv udefra”-oplevelser.
Det gik op for mig, at min egen aften rutine var blevet præcis det, jeg plejer at advare andre imod. Av.
Det måtte ændres. Og så kom jeg i tanke om øjenøvelsen igen.
Hvis jeg ikke længere ville falde i søvn til en lydbog, måtte jeg have en anden metode. Og øvelsen lovede hurtig indsovning. What’s not to love?
En uge senere – og jeg er fan
Jeg har nu lavet den hver aften (og gentagende gange i løbet af natten når jeg har været vågen) i en uge, og jeg må sige… det virker. Helt vildt endda.
Allerede efter et par dage stoppede jeg helt med lydbøger til at falde i søvn. Min mål er, helt at få telefonen ud af soveværelset. Der er jeg ikke helt endnu – baby steps, jeg er godt på vej!
Jeg slettede også alle spil på min telefon. Jeg følte mig som en junkie uden sit fix de første par dage. Men nu… befrielse. Og det kan ses i min søvn med det samme.
Jeg har også testet lyset i min lejlighed og fundet ud af, hvad jeg kan have tændt, uden jeg overstiger de 50 lux, som anbefalet sidste time før sengetid. Jeg brugte appen Luxmeter (tre dages gratis prøve – perfekt til lige at teste det hele).
Jeg har også testet farverne i forskellige film og fundet ud af, at jeg godt kan se tv med meget varme/brunlige farver uden at sabotere melatoninproduktionen. Lige nu ser jeg The Chosen på Netflix. Roligt tempo, varme farver, ingen action-stress.
Du kan også gå Jane Austen-vejen eller en hyggelig julefilm, men sæt evt varmt filter på tv’et.
Men okay – tilbage til selve øvelsen. Her er, hvad der rent faktisk sker.
Hvorfor virker øjenøvelsen?
Øjenbevægelser dæmper amygdala
Når du flytter øjnene rytmisk, aktiverer du områder, der “konkurrerer” med amygdala – din alarmcentral. Hjernen kan ikke både være i alarmberedskab og styre præcise øjenbevægelser.
Resultat: Du falder hurtigere til ro.
Det aktiverer det parasympatiske nervesystem
Øjenbevægelser påvirker vagusnerven og de områder, der styrer ro-reaktioner. Langsomme, kontrollerede bevægelser sender et signal til kroppen om, at den skal geare ned.
Resultat: Pulsen falder og kroppen slapper af.
Det minder om EMDR – og EMDR virker
EMDR bruger lignende øjenbevægelser til at reducere stress og overbelastning i hjernen. Studier viser, at rytmiske øjenbevægelser i sig selv kan dæmpe følelsesmæssig intensitet.
Resultat: Du aflader nervesystemet uden at bearbejde noget konkret.
PFC aktiveres – din indre “voksen”
Præfrontale cortex bliver aktiveret, når øjnene bevæger sig i mønstre. Det er den del af hjernen, der dæmper tankemylder og skaber overblik.
Resultat: Færre tanker, mindre uro.
Mikroskelet samler al opmærksomheden
At kigge over næseryggen (en form for “mikroskel”) kræver enorm koncentration.
Resultat: Et kort mental-reset, som afbryder tankemylder.
Hvorfor føles øvelsen sværere med lukkede øjne?
Fordi du mangler visuel feedback.
Når øjnene er åbne, navigerer de efter synsfeltet. Når de er lukkede, skal hjernen gøre alt arbejdet “inde i hovedet”.
Det føles lidt som at skulle danse uden musik – det skal føles sværere.
Det er væsentlig at understrege, at øvelsen først rigtig virker, når øjnene er med, der inde bag de lukkede øjne. Du kan med fordel øve øvelsen med åbne øje, og gerne umiddelbart før du skal sove, for så husker kroppen lidt af bevægelserne. Og med tiden, vil du slet ikke skulle tænke over det. Så gør kroppen det bare af sig selv.