Jeg tror måske, jeg er en af de få cancerpatienter, der kom ud lidt tykkere end jeg gik ind. Seriøst – hvordan er det muligt?

Men da jeg endelig var på den anden side, var jeg fast besluttet på, at det skulle være slut med de dårlige vaner, der år for år gjorde mig tykkere og tykkere. Det har selvfølgelig været et ønske i årevis, men efter utallige behandlinger, utallige vejninger, utallige undersøgelser, utallige gange hvor jeg har sendt det hospitalstøj, der lå klar til mig, retur, fordi jeg knap kunne få en arm ned i et bukseben, og ikke mindst de millioner af timer, hvor jeg kunne sidde og reflektere over, om min fremtid skulle være i en syg eller rask krop, satte det ekstra skub i mig. Især det sidste hjalp mig med at tage handling.

Som jeg har delt tidligere, var jeg i en kort periode på vægttabsmedicinen Wegovy. Jeg havde travlt, og det virkede som en udstrakt hånd i en svær tid. Men hurtigt fandt jeg ud af, at det ikke var den rette vej for mig. I stedet begyndte jeg at undersøge, hvad Wegovy egentlig gjorde i min krop. Jeg fandt ud af, at det ikke bare var appetitnedsættende – det havde faktisk også en stor effekt på mit blodsukker. Det giver selvfølgelig god mening, når man tænker på, at det rent faktisk er medicin til diabetespatienter.

Så jeg dykkede dybt ned i emnet. Jeg læste alt hvad jeg kunne finde af bøger, tjekkede forskningen bag, så videoer med læger, lyttede til podcasts og – sidst men ikke mindst – fulgte mit eget blodsukker med en CGM (kontinuerlig glukosemåler). Denne lille dims, som du sætter i overarmen, der måler dit blodsukker hver minut og sender data til en app på din telefon. Og lad mig bare sige det som det er – det var en øjenåbner! Jeg kunne se, hvor hårdt min krop skulle arbejde, hver gang jeg spiste det, jeg havde lyst til, kontra det, jeg vidste var godt for mit blodsukker.

Men hvorfor er et stabilt blodsukker overhovedet vigtigt for din energi?

Det ultra-korte svar er: Når du spiser noget, der giver dit blodsukker meget at arbejde med, koster det naturligvis ressourcer. Og den eneste ressource, du har at give af, er din energi. Derudover, hvis din krop ikke kan følge med og sende sukkerstofferne de rigtige steder, vælger den at omdanne overskydende sukker til fedt – som den gemmer til senere. Det er smart, hvis du er en bjørn, der går i vinterdvale og derfor spiser meget om sommeren, så du kan bruge fedtet, når du sover. Vi er skabt på samme måde, eller med samme indbyggede system til at gemme energi til senere. Men i modsætning til en bjørn, kommer “senere” aldrig. Vi spiser og spiser og spiser, men går aldrig uden mad i nær den tid, vi har lager til. Vi bliver bare tungere og tungere – hvilket også koster på din energi. Din krop skal arbejde mere for at få blodet rundt i din krop, dine organer er på overarbejde non stop og dine muskler skal bære mere. Det hele koster på din energi!

Hvad giver dårlige udsving i dit blodsukker?

Det gør for store mængder kulhydrater og sukkerstoffer. Kulhydrater er de ting, vi spiser, som brød, ris, pasta, kartofler, frugt og grøntsager – men også mad som kage, sodavand, burger, chips og chokolade. Når vi spiser kulhydrater, bliver de omdannet til sukkerarter i kroppen – det vigtigste er glukose, som vi bruger som brændstof til energi. Hvis vi spiser sukkerarter som fruktose (fra frugt) eller laktose (fra mælk), bliver de også til glukose, så kroppen kan bruge det.

Fødevarer som kage, sodavand, burger, chips og chokolade indeholder hurtigt optagelige sukkerarter og giver et kortvarigt energi-boost. Men hvis vi spiser for mange kulhydrater på én gang af alle slags, eller kroppen får for meget glukose, kan den ikke bruge al energien med det samme. Når det sker, gør kroppen følgende:

• Lagre energi: Overskydende glukose bliver omdannet til glykogen, som gemmes i leveren og musklerne. Det er kroppens måde at gemme energi på til senere, hvis du har brug for det.
• Lagre fedt: Hvis glykogenlagrene er fyldte, og der stadig er overskydende glukose, bliver det omdannet til fedt, som kroppen opbevarer til senere brug. Det er derfor, det kan være en god idé at være opmærksom på, hvor meget kulhydrat du spiser. For meget kan føre til vægtøgning, fordi kroppen gemmer det som fedt.

Den dårlige energispiral

Så hvis du ofte spiser store mængder af kulhydratrige fødevarer, kan det hurtigt føre til overskydende glukose, som kroppen gemmer som fedt, hvis det ikke bliver brugt som energi.

Bagsiden af det hurtige energi-boost, du måske oplever, når du spiser noget sødt sidst på eftermiddagen, er, at efter en stigning kommer et drastisk fald i dit blodsukker. Det betyder, du oplever træthed, omtågethed og mangel på fokus. Og hvad gør du så? Jo, du spiser mere sødt for at komme op i omdrejninger igen. Det bliver en spiral uden ende, som koster på din generelle energi, din søvn, din evne til at håndtere livets udfordringer og i sidste ende dit helbred.

Med tiden vil denne dårlige energispiral udfordre dit insulin – det stof, der hjælper kroppen med at håndtere al den glukose, du giver den. Det kan føre til, at du bliver insulinresistent, hvilket betyder, at kroppen ikke længere kan omdanne det, du spiser, på en fornuftig måde. I stedet bliver overskuddet lagret som fedt – både på kroppen og i leveren. Hvis ikke du gør noget, vil det med tiden udvikle sig til diabetes.

Insulinresistens og sygdomme

Forskning har vist, at insulinresistens er forbundet med mange sygdomme, herunder: metabolisk syndrom, hjerte-kar-sygdomme, demens, fedtlever (NAFLD), polycystisk ovariesyndrom (PCOS), hypertension (højt blodtryk), katarakt (grå stær) og kronisk inflammation – som er underliggende faktorer i mange kræftformer.

Så udover at et stabilt blodsukker hænger tæt sammen med din energi nu og her, har det også stor indflydelse på din langsigtede energi og sundhed. For kan jeg hilse at sige, at intet koster så meget på din energi som at være alvorligt syg.

Så hvad kan du gøre?

Det fantastiske er, at du kan gøre noget ved det – det er relativt nemt! Du skal “bare” spise dig til et mere stabilt blodsukker. Du vil hurtigt mærke, at din daglige energi ændrer sig. Du vil måske også tabe dig helt uden at “gøre noget” ekstra. Over tid vil du mærke dig meget bedre tilpas i din krop, få bedre søvn, og alle dine markører vil forbedres ved din næste blodprøve.

Hvordan vi så rent faktisk spiser os til et mere stabilt blodsukker, bliver det næste, jeg dykker ned i. Så bliv hængende lidt endnu – jeg skal dele det med dig, så hurtigt som mine fingre kan flyve over tastaturet!